Klimakampagne 2002

<< Til forside	Landbruget, næstmest drivhusgas
INDHOLD Klimaproblemerne kort fortalt Hvad kan Danmark gøre - forslag og visioner? Transporten - 1/3 energi Landbruget - næstmest drivhusgas Prisen er vi med til at bestemme Miljøomkostninger skal med Bæredygtige produkter - mindre energi Industrigasser og affald En global bæredygtig udvikling To milliarder uden basal energi Hvad med atomkraft? Skove og natur - er træplantning løsningen? Internationale klimaaftaler Danmarks valg Handel med klimaet Skal Danmark købe sig til reduktioner Stop lån til drivhusgasudslip Luftfart - et klimaproblem Hvad gør vi: 4 generelle anbefalinger Dansk politik Hvad den enkelte kan gøre Amter, kommuner, elselskaber Hvorfor en klimakampagne? Kontakter	Landbruget giver ca. 18% af det danske menneskeskabte bidrag til drivhuseffekten. Det skyldes udslip af lattergas (N2O), metan (CH4) og CO2, incl. CO2-udslip fra energiforbrug i landbruget. Det er ikke muligt at fjerne disse udslip, men de kan reduceres. Lattergas udgør godt halvdelen af landbrugets udslip. Det dannes ved biologisk omsætning af organisk stof. Den største kilde til lattergas er kvælstof-frigørelse (denitrifikation) i gylletanke, møddinger m.m. Udvaskning af kvælstof (som nitrat m.m.) og fordampning af ammoniak fra landbruget er andre væsentlige kilder.   Udslippene af lattergas fra landbruget kan reduceres ved at minimere nitratudvaskningen og ammoniakfordampningen. Vandmiljøplanernes krav om en bedre udnyttelse af husdyrgødningen og lavere gødningsforbrug, samt ammoniakhandlingsplanens krav om nedsættelse af ammoniaktabet, vil reducere udslippene af lattergas. Det er imidlertid muligt at nedbringe landbrugets kvælstoftab yderligere både i stalde, gødningslagre og på markerne, så udslippene af lattergas vil kunne reduceres yderligere.   Metan bidrager med knap 1/3 af landbrugets drivhusgasudslip. Det stammer hovedsagelig fra malkekvæg, hvor metan dannes i vommen i forbindelse med nedbrydning af især grovfoder. Desuden udvikles metan ved omsætning af husdyrgødning under iltfrie forhold bl.a. i gylletanke og møddinger. Ændret fodersammensætning og gødningshåndtering, bl.a. anvendelse af biogasanlæg, kan reducere metanudslippet betydeligt. I stalde med dybstrøelse er der en meget stor fordampning af såvel ammoniak som metan. Metandannelse i lagre af husdyrgødning kan undgås ved at bruge kompostering, men det øger til gengæld ammoniakfordampningen voldsomt.   Med indsatsen mod kvælstofudvaskning og ammoniakfordampning og med den forventede udbygning af biogasanlæg kan landbrugets udslip af drivhusgasser reduceres med 1/4 frem til 2010 i forhold til 1990. Det er vigtigt, at disse planer gennemføres, og at de suppleres med handlingsplaner, der specifikt har til formål at minimere udledningen af metan og lattergas. Økologisk landbrug har generelt et mindre kvælstoftab end konventionelt landbrug og dermed også et mindre udslip af lattergas. Anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder fører imidlertid til et relativt højt kvælstofindhold i jorden; men det er endnu uvist, om det øger udslippet af lattergas.