Industrien
har brugt og bruger små mængder industrigasser, der er flere tusinde gange
kraftigere drivhusgasser end CO2. Det drejer sig om: • CFC’er (freon) og HCFC-er, som udover at øge drivhuseffekten også nedbryder ozonlaget. CFC er forbudt i I-landene ifølge Montreal-protokollen, men stadig tilladt til 2010 i U-landene. HCFC er også forbudt i Danmark fra i år og er under afvikling i resten af verden. CFC-er og HCFC-er erstattes med andre gasser, der kan bruges som kølemidler, til plastskum m.m.
• klorholdige gasser, der erstatter CFC og HCFC som kølemidler: HFC’er og PFC’er. Disse gasser er kraftige drivhusgasser, men nedbryder ikke ozonlaget. De kan erstattes af andre gasser, f.eks. kulbrinter, CO2, ammoniak og vand.
• SF6 (svovlhexafluorid), der er den stærkeste drivhusgas, 23.900 gange så kraftig som CO2. Den bruges som lydisolering i specielle termovinduer, som isolatorgas i kraftinstallationer og som beskyttelsesgas i letmetalstøberier. SF6 vil i de kommende år også kunne erstattes af andre stoffer.
Ud over CFC udgjorde udslip af de forskellige industrigasser i 1995 kun 0,5% af Danmarks bidrag til drivhuseffekten. Forbrug og udslip af disse gasser har været stærkt stigende i takt med at CFC er blevet afviklet. Udslippene forventes uden indgreb at blive firedoblet i perioden 1995- 2010. Derfor blev der sidste år pålagt disse gasser (HFC, PFC, SF6) en afgift – og i juli 2002 underskrev miljøministeren verdens første bekendtgørelse, der forbyder deres brug til de fleste anvendelser i nye anlæg fra 2006. Flere andre lande forbereder lignende lovgivning. Der er allerede idag alternativer til de fleste formål.
En anden form for drivhusgas fra industrien er CO2 fra cementproduktion og i mindre omfang teglværker. Den kemiske proces, der sker ved brænding af cement og tegl, frigør CO2. Denne form for CO2-udledning fra den danske cementfabrik Aalborg Portland giver omkring 1,7% af det samlede danske drivhusgasudslip. Teglværkernes udslip er langt mindre.
Affald "gasser"
Affald giver også drivhusgasser. CFC og andre industrigasser, der bl.a. er i gamle køleskabe, kan slippe ud. De indsamles dog i de fleste tilfælde på de kommunale genbrugscentre og destrueres. Lossepladser med madaffald o.lign. udvikler metan, der siver ud. Metan fra lossepladser giver omkring 1,5% af Danmarks drivhuseffektbidrag. For at begrænse metanudslippet bør lossepladsgassen opsamles, hvor det er muligt, og anvendes til el-og varmeproduktion.