Kyoto-protokollen
indeholder en række såkaldte ”fleksible mekanismer”, som primært gør det
lettere for nogle lande at opfylde deres reduktionsmål. Det drejer sig om:• køb af kvoter for drivhusgasudslip fra lande, der ikke skal bruge hele deres kvote. Der vil være store kvoter til overs i bl.a. Rusland og Ukraine, der har et reduktionsmål på 0% i forhold til 1990, men som i dag har langt mindre udslip end i 1990.
• ”joint implementation” (JI, fælles gennemførelse), hvor et projekt reducerer drivhusgasudslip i et industriland, mens reduktionerne regnes med i det andet industriland, som finansierer projektet.
• ”Clean Development Mechanism” (CDM), hvor et projekt reducerer udslip i et udviklingsland, men reduktionerne regnes med i det industriland som finansierer projektet. Ud over projekter, der reducerer udslip, kan der også gennemføres ”JI” og ”CDM” projekter, der øger optaget af CO2 i planter, f.eks. ved skovplantning, de såkaldte ”sinks” projekter. Samlet set kan de fleksible mekanismer føre til, at der reelt ingen reduktioner bliver med Kyoto-protokollen i perioden 2008 - 2012.
Skal Danmark købe sig til reduktioner?
Danmark kan med Kyoto-protokollen vælge at bruge ”de fleksible mekanismer” til at købe sig til drivhusgasreduktioner og så reducere drivhusgasudslippene mindre indenfor landets grænser. Derved kan det blive lettere at nå målene på papiret. Men det kan nemt blive dyrere, idet der skal betales for at købe reduktionskvoter fra andre lande, mens udgifterne til selv at reducere kan blive forsvindende. Der kan ligefrem blive en økonomisk besparelse ved at reducere det fossile energiforbrug, hvis olie-, kul- og gaspriser stiger meget.
Brug af de ”fleksible mekanismer” betyder sandsynligvis også mindre samlede reduktioner i verden. Det gælder specielt, hvis man køber kvoter fra lande med overskud af kvoter. Her vil der ikke ske nogen reduktion ved at sælge overskuddet til f.eks. Danmark. Også den reelle, langsigtede effekt af JI og CDM projekter med træplantning og andre forsøg på ”opsugning” af CO2 er temmelig usikker. JI og CDM projekter, hvor energibesparelser og vedvarende energi erstatter olie, kul og gas, foventes at give en reel drivhusgasreduktion; men usikkerheder og ”smuthuller” i systemet gør, at de reelle reduktioner kan være en del mindre end de beregnede.
Det vigtigste argument for at opfylde målet med hjemlige reduktioner er nok, at hvis de danske udslip fortsætter med at være høje, får vi ikke startet omstillingen til en bæredygtig situation med lave udslip. Vi udskyder løsningen til vore efterkommere.
De danske miljøorganisationer er enige om, at Danmark bør reducere så meget som muligt inden for egne grænser. Der skal købes færrest mulige – helst slet ingen – kvoter for at opfylde Danmarks reduktionsmål. Desværre er den nye danske regering p.t. indstillet på, at en stor del af Danmarks klimamål skal nås med kvotekøb.