|
|
|
Vi
har opstillet en række væsentlige forslag for at gennemføre
reduktioner af drivhusgasudslippet. Hvor det er muligt
har vi opstillet regeringens politiske tiltag ved siden
af i højre kolonne.
El-og varmebesparelser
I husholdninger er de fleste elbesparelser privatøkonomisk rentable. Det gælder
derfor om:
• at udbygge mærkningsordningen så alle apparater bliver energimærkede, og forbrugerne
dermed har en chance for altid at handle energibevidst
• indføre minimumsstandarder på skjult elforbrug,
• give lejere mulighed for at kræve, at husejere udfører rentable elbesparelser
Desuden skal konverteringen af elvarme til biomasse eller fjernvarme fortsættes.
For erhvervsvirksomheder bør tilskud til energibesparelser fortsætte, finansieret
af CO2-afgifter. Uden afgifter og tilskud vil mange, også rentable, besparelser
ikke blive gennemført.
De kommende revision af byggereglementet bør have som standard at nyt byggeri
fra 2005 udføres som lavenergibyggeri.
Nationale rammer for energirenovering skal sikre, at det bliver en del af den øvrige
husrenovering.
El-og varmepriser skal afspejle forbruget. Derfor skal de faste afgifter sættes
ned og forbrugsafgiften op.
Det skal sikres via den statslige regulering af el-og varmepriser. Det skal gøres
mere attraktivt for alle forbrugere at omlægge en del af elforbruget til perioder
med rigeligt el fra vind og kraftvarme.
Udviklings-og demonstrationsprogrammer skal sikre ny teknologi for el-og varmebesparelser,
samt effektiv udnyttelse af energien. Der skal f.eks. introduceres brændselsceller,
der kan producere el langt mere effektivt end de nuværende kraftværker.
|
Støtte
til konverteringen af elvarme til biomasse er pt. stoppet.
Tilskud fra CO2-midler til energibesparelser i erhvervsliv er stoppet med finanslov
2002.
Erhvervenes energiafgifter er reduceret med regeringens ”Konkurrenceevnepakke”.
Tilskud til byfornyelsen er skåret ned med finanslov 2002. Det rammer bl.a. forsøg
med energibesparelser og byøkologi.
Energistyrelsens støtte til energibesparelser er kraftig beskåret med finanslov
2002.. |
Vedvarende
energi
Det skal fortsat være attraktivt at udskifte eksisterende vindmøller med større
moderne møller.
Da vindmøller påvirker lokalområdet, bør der være krav om at omkringboende får
tilbud om at blive medejere.
Udbygningen med havmøller skal fortsætte, f.eks. med 150 MW vindkraft pr.år.
Solvarmen står over for sit gennembrud, idet den nu ofte er rentabel som supplement
til olie-og gasfyr. Der bør derfor indføres en regel om solvarme uden for fjernvarmeområder
ved nybyggerier og større renoveringer Solvarmens kvalitetssikring og afprøvninger
af komponenter skal fortsætte. Til at starte solvarmemarkedet skal der indføres
et statstilskud til solvarme i f.eks. 5 år.
Biomasse til opvarmning har været en stor success de seneste år, bl.a. p.g.a.
statslige godkendelser, effektivitetsmålinger m.m. Disse bør fortsætte. Biogasanlæg
bør fremmes, idet de både reducerer methanudslip og erstatter andet brændsel
med methangas (CH4).
Udviklings-og demonstrationsprogrammer skal sikre ny teknologi for vedvarende
energi. De skal støtte indførelsen af solceller, der producerer el af sollys,
bølgekraftanlæg m.m.
Uvildig oplysning skal sikre at forbrugerne kan vælge de bedste løsninger med
hensyn til vedvarende energi og energibesparelser.
|
Prisen
for el fra udskiftningsmøller falder med udgangen af 2003
Regeringen har stoppet udbygningen af havmøller efter de to igangværende projekter
vest for Esbjerg og syd for Lolland.
Regeringen og folketing har ophævet lov om, at institutioner skal installere
solvarme, hvis det kan betale sig.
Regeringen har med finanslov 2002 fjernet tilskud til solvarme.
Regeringen har med finanslov 2002 fjernet tilskud til biogasanlæg
Regeringen har med finanslov 2002 fjernet støtte til udvikling af vedvarende
energi og til Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi. Statens energiforskningsprogram
er mere end halveret
Regeringen har med finanslov 2002 fjernet støtte til landets 22 uafhængige energi-og
miljøkontorer. |
Kraftvarmeværker
Alle kraftvarmeværker skal såvidt det er muligt tilpasse produktionen efter elbehovet,
og de skal betales for denne service.
En del kraftvarmeværker skal udstyres med varmepumper, der startes, når der er
rigeligt med el. Det skal gøres attraktivt for både små og store kraftvarmeværker
at investere i sådanne varmepumper.
Kraftvarmeværkernes kulforbrug skal afvikles og bl.a. erstattes af biomasse.
Samtidig skal der sættes loft over eksporten af den el, der giver CO2-udslip.
Det kan gøres ved at fastsætte et loft over elsektorens CO2-udslip med CO2 kvoter
og standarder for elværkernes CO2-udslip pr produceret kWh. Elselskaberne skal
oplyse forbrugerne om hvor strømmen kommer fra og hvor meget CO2-produktion og
atomaffald, elproduktionen har givet. |
Elværkernes
CO2-kvoter udløber med udgangen af 2003, og der er herefter
ikke aftalt nogen styring af området. |
Reducere
transportbehovet
For at begrænse unødvendig transport foreslås at:
• nye indkøbscentre, større arbejdspladser m.m. lægges centralt, hvor de er nemme
for mange at nå med tog eller cykel.
• det skattemæssige kørselsfradrag nedtrappes, så det ikke længere kan betale
sig at bo langt fra arbejdspladsen
• mere af afgiften på biler flyttes til forbrug frem for vægtafgift
• det bliver dyrere at køre bil i byerne, hvor der er flest alternativer, f.eks.
med en særlig afgift pr. kilometer eller afgift ved indkørsel til byerne.
• større virksomheder skal udarbejde transportplaner for at optimere medarbejdernes
transport til og fra arbejde
• fremme andelsbile/delebiler, hvor mange deler et mindre antal biler,
• fremme decentral service (udbringning m.m.) af dagligvarer,
• godstransporten skal betale de fulde omkostninger, bl.a.ved at betale en højere
reel afgift på diesel |
Regeringen
har ophævet begrænsningerne i pladsering af nye indkøbscentre. |
Fremme
kollektiv trafik
Efter mange års massiv satsning på individuel vejtrafik skal fremtidige trafikinvesteringer
gå til udbygning af kollektiv trafik fremfor motorveje og broer. Der skal investeres
i:
• bedre togdrift,
• elektrificering af flere jernbaner,
• udbygning af jernbaner, hvor der er trafikproblemer,
• en renere bytrafik bl.a. med sporvogne
Fremme energieffektivitet i trafikken
Offentlige virksomheder skal anskaffe de mest energiøkonomiske køretøjer Private
virksomheders skatteregler skal fremme køb af energieffektive køretøjer Privates
valg af energieffektiv bil og energibesparende kørsel skal fremmes.
Transportoplysning
I dag ved forbrugerne ikke, hvor meget transport, der er gået til et produkts
fremstilling. Og mange forskellige beslutninger tages uden at kende konsekvenserne
for transport og miljø. Transportens miljøbelastning skal gøres synlig med mærkning,
grønne regnskaber m.m.
|
Regeringen
foreslår nye motorveje ved bl.a. Vejle og København.
Regeringen
har ved udlicitering af de midt-og vestjyske baner valgt
et selskab med et dårligt ry og risikerer dermed forringet
togdrift i området.
Regeringen er ved at hæve hastigheden på motorvejene fra 110 km/t til 130 km/t.
Ved at øge hastigheden så meget, øger bilisterne energiforbruget pr. kørt kilometer
med ca. 40%.
|
|