Klimakampagne 2002

Et samarbejde mellem Økologisk Råd, FEU, Greenpeace, OVE, WWF, Natur og Ungdom, m.fl.
Kampagnemateriale * Aktiviteter
<< Til forside Forslag til en national indsats
INDHOLD
Klimaproblemerne kort fortalt
Hvad kan Danmark gøre -
forslag og visioner?
Transporten - 1/3 energi
Landbruget - næstmest drivhusgas
Prisen er vi med til at bestemme
Miljøomkostninger skal med
Bæredygtige produkter
- mindre energi
Industrigasser og affald
En global bæredygtig udvikling

To milliarder uden basal energi

Hvad med atomkraft?
Skove og natur
- er træplantning løsningen?
Internationale klimaaftaler
Danmarks valg
Handel med klimaet
Skal Danmark købe sig til
reduktioner
Stop lån til drivhusgasudslip
Luftfart - et klimaproblem
Hvad gør vi:
4 generelle anbefalinger
Dansk politik
Hvad den enkelte kan gøre
Amter, kommuner, elselskaber
Hvorfor en klimakampagne?
Kontakter

Vi har opstillet en række væsentlige forslag for at gennemføre reduktioner af drivhusgasudslippet. Hvor det er muligt har vi opstillet regeringens politiske tiltag ved siden af i højre kolonne.

El-og varmebesparelser
I husholdninger er de fleste elbesparelser privatøkonomisk rentable. Det gælder derfor om:
• at udbygge mærkningsordningen så alle apparater bliver energimærkede, og forbrugerne dermed har en chance for altid at handle energibevidst
• indføre minimumsstandarder på skjult elforbrug,
• give lejere mulighed for at kræve, at husejere udfører rentable elbesparelser
Desuden skal konverteringen af elvarme til biomasse eller fjernvarme fortsættes.

For erhvervsvirksomheder bør tilskud til energibesparelser fortsætte, finansieret af CO2-afgifter. Uden afgifter og tilskud vil mange, også rentable, besparelser ikke blive gennemført.
De kommende revision af byggereglementet bør have som standard at nyt byggeri fra 2005 udføres som lavenergibyggeri.
Nationale rammer for energirenovering skal sikre, at det bliver en del af den øvrige husrenovering.
El-og varmepriser skal afspejle forbruget. Derfor skal de faste afgifter sættes ned og forbrugsafgiften op.
Det skal sikres via den statslige regulering af el-og varmepriser. Det skal gøres mere attraktivt for alle forbrugere at omlægge en del af elforbruget til perioder med rigeligt el fra vind og kraftvarme.
Udviklings-og demonstrationsprogrammer skal sikre ny teknologi for el-og varmebesparelser, samt effektiv udnyttelse af energien. Der skal f.eks. introduceres brændselsceller, der kan producere el langt mere effektivt end de nuværende kraftværker.

Støtte til konverteringen af elvarme til biomasse er pt. stoppet.

Tilskud fra CO2-midler til energibesparelser i erhvervsliv er stoppet med finanslov 2002.

Erhvervenes energiafgifter er reduceret med regeringens ”Konkurrenceevnepakke”.

Tilskud til byfornyelsen er skåret ned med finanslov 2002. Det rammer bl.a. forsøg med energibesparelser og byøkologi.




Energistyrelsens støtte til energibesparelser er kraftig beskåret med finanslov 2002..
 
  Vedvarende energi

Det skal fortsat være attraktivt at udskifte eksisterende vindmøller med større moderne møller.
Da vindmøller påvirker lokalområdet, bør der være krav om at omkringboende får tilbud om at blive medejere.
Udbygningen med havmøller skal fortsætte, f.eks. med 150 MW vindkraft pr.år.

Solvarmen står over for sit gennembrud, idet den nu ofte er rentabel som supplement til olie-og gasfyr. Der bør derfor indføres en regel om solvarme uden for fjernvarmeområder ved nybyggerier og større renoveringer Solvarmens kvalitetssikring og afprøvninger af komponenter skal fortsætte. Til at starte solvarmemarkedet skal der indføres et statstilskud til solvarme i f.eks. 5 år.

Biomasse til opvarmning har været en stor success de seneste år, bl.a. p.g.a. statslige godkendelser, effektivitetsmålinger m.m. Disse bør fortsætte. Biogasanlæg bør fremmes, idet de både reducerer methanudslip og erstatter andet brændsel med methangas (CH4).

Udviklings-og demonstrationsprogrammer skal sikre ny teknologi for vedvarende energi. De skal støtte indførelsen af solceller, der producerer el af sollys, bølgekraftanlæg m.m.

Uvildig oplysning skal sikre at forbrugerne kan vælge de bedste løsninger med hensyn til vedvarende energi og energibesparelser.

Prisen for el fra udskiftningsmøller falder med udgangen af 2003

Regeringen har stoppet udbygningen af havmøller efter de to igangværende projekter vest for Esbjerg og syd for Lolland.

Regeringen og folketing har ophævet lov om, at institutioner skal installere solvarme, hvis det kan betale sig.
Regeringen har med finanslov 2002 fjernet tilskud til solvarme.

Regeringen har med finanslov 2002 fjernet tilskud til biogasanlæg

Regeringen har med finanslov 2002 fjernet støtte til udvikling af vedvarende energi og til Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi. Statens energiforskningsprogram er mere end halveret
Regeringen har med finanslov 2002 fjernet støtte til landets 22 uafhængige energi-og miljøkontorer.
 
Kraftvarmeværker
Alle kraftvarmeværker skal såvidt det er muligt tilpasse produktionen efter elbehovet, og de skal betales for denne service.
En del kraftvarmeværker skal udstyres med varmepumper, der startes, når der er rigeligt med el. Det skal gøres attraktivt for både små og store kraftvarmeværker at investere i sådanne varmepumper.
Kraftvarmeværkernes kulforbrug skal afvikles og bl.a. erstattes af biomasse. Samtidig skal der sættes loft over eksporten af den el, der giver CO2-udslip. Det kan gøres ved at fastsætte et loft over elsektorens CO2-udslip med CO2 kvoter og standarder for elværkernes CO2-udslip pr produceret kWh. Elselskaberne skal oplyse forbrugerne om hvor strømmen kommer fra og hvor meget CO2-produktion og atomaffald, elproduktionen har givet.
 
Elværkernes CO2-kvoter udløber med udgangen af 2003, og der er herefter ikke aftalt nogen styring af området.  
Reducere transportbehovet
For at begrænse unødvendig transport foreslås at:
• nye indkøbscentre, større arbejdspladser m.m. lægges centralt, hvor de er nemme for mange at nå med tog eller cykel.
• det skattemæssige kørselsfradrag nedtrappes, så det ikke længere kan betale sig at bo langt fra arbejdspladsen
• mere af afgiften på biler flyttes til forbrug frem for vægtafgift
• det bliver dyrere at køre bil i byerne, hvor der er flest alternativer, f.eks. med en særlig afgift pr. kilometer eller afgift ved indkørsel til byerne.
• større virksomheder skal udarbejde transportplaner for at optimere medarbejdernes transport til og fra arbejde
• fremme andelsbile/delebiler, hvor mange deler et mindre antal biler,
• fremme decentral service (udbringning m.m.) af dagligvarer,
• godstransporten skal betale de fulde omkostninger, bl.a.ved at betale en højere reel afgift på diesel
 
Regeringen har ophævet begrænsningerne i pladsering af nye indkøbscentre. 
Fremme kollektiv trafik
Efter mange års massiv satsning på individuel vejtrafik skal fremtidige trafikinvesteringer gå til udbygning af kollektiv trafik fremfor motorveje og broer. Der skal investeres i:
• bedre togdrift,
• elektrificering af flere jernbaner,
• udbygning af jernbaner, hvor der er trafikproblemer,
• en renere bytrafik bl.a. med sporvogne

Fremme energieffektivitet i trafikken
Offentlige virksomheder skal anskaffe de mest energiøkonomiske køretøjer Private virksomheders skatteregler skal fremme køb af energieffektive køretøjer Privates valg af energieffektiv bil og energibesparende kørsel skal fremmes.

Transportoplysning
I dag ved forbrugerne ikke, hvor meget transport, der er gået til et produkts fremstilling. Og mange forskellige beslutninger tages uden at kende konsekvenserne for transport og miljø. Transportens miljøbelastning skal gøres synlig med mærkning, grønne regnskaber m.m.

Regeringen foreslår nye motorveje ved bl.a. Vejle og København.

Regeringen har ved udlicitering af de midt-og vestjyske baner valgt et selskab med et dårligt ry og risikerer dermed forringet togdrift i området.

Regeringen er ved at hæve hastigheden på motorvejene fra 110 km/t til 130 km/t. Ved at øge hastigheden så meget, øger bilisterne energiforbruget pr. kørt kilometer med ca. 40%.